Fjerkræ og Får

Gårdens øvrige dyr - udover hundene og bierne - udgør flokken af får og fjerkræ (høns, svanegæs og moskusænder).

Fårene og fjerkræ bruges til at hjælpe til med at holde græs og ukrudt på matriklen nede, sørger for socialisering af vore hunde og specielt deres hvalpekuld, skaber hygge for besøgende gæster og er afstressning for os selv.

Dyrene giver masser af naturoplevelser, og specielt dyrene ved søområdet må erkende, at vi lever tæt på skovens vilde dyr, som bestemt synes godt om vore ande- og gåseæg og også gerne noget af fjerkræet, hvis det lykkes at overmande dem trods indhegning omkring søområdet, så det desværre ikke hvert år lykkes selv at få afkom af svømmefuglene og vi jævnligt må ud at købe nye dyr til erstatning for dem som ræven mente var foder til dens unger. Ved søområdet lever også masser af vilde dyr og årets faste sommergæster er vildænder og blishøns.

Udover naturpleje og hygge, så er høns og får med til at levere æg og kød til lidt barffodring af vore egne hunde (for en naturlig tandpleje) og der bliver også hvert år til lidt salg af hønseæg/rugeæg og også enkelte slagtelam sælges. Lam herfra kan ved forudbestilling om efteråret leveres til slagtning hos slagteren i Ravsted sammen med sundhedsattest.